Hvad er en blockchain, og hvordan fungerer den?

Har du hørt om blockchains? Hvis du har fulgt med i teknologiske fremskridt inden for investering, bankvirksomhed eller kryptovaluta, har du måske.

Normalt defineres det som en "distribueret, decentraliseret, offentlig hovedbog", og det er også den teknologi, der ligger bag Bitcoin. Selvom det måske lyder forvirrende, er det grundlæggende ikke så kompliceret.

I denne artikel skal vi se nærmere på blockchain. Vi kommer ind på dens oprindelse og udvikling, hvordan den fungerer, og hvad den kan bruges til.

Hvordan fungerer Blockchain?

Blockchain gemmer transaktionsoptegnelser i flere databaser, der udgør "kædens" netværk, og det er forbundet via peer-to-peer-noder. Normalt omtales dette som en digital hovedbog.

Hver eneste transaktion skal godkendes og autentificeres med ejerens digitale signatur. Disse foranstaltninger beskytter den mod manipulation og gør alle oplysninger i hovedbogen meget sikre.

Du kan tænke på det som et Google-regneark, der deles mellem mange computere. Det indeholder oplysninger om hver transaktion, men selvom alle kan se det, kan ingen ødelægge det.

Hvad bruges Blockchain til?

Blockchain-teknologi forbindes normalt med pengeoverførsler eller køb. Disse transaktioner er sikre og gratis; du behøver ikke at betale for transaktionen, som du ville gøre med en bank. Der er mange anvendelsesmuligheder for blockchain, både inden for og uden for handelsområdet. Vi vil se på et par af de mest populære anvendelser.

Overførsel af penge

Finansielle transaktioner i blockchains foretages ved hjælp af forskellige kryptovalutaersom Bitcoin. De er gratis og ekstremt sikre. Betalinger sker via din Bitcoin-tegnebog.

Den største fordel er, at du kan foretage overførsler uden at skulle bekymre dig om sikkerheden af dine oplysninger eller penge.

Bekræftelse af oplysninger

Hvis du tilføjer noget til blockchainen, bliver det der for evigt. Da der kun er ét identificerende kode-ID for hver person i blockchainen, kan man ikke ændre eller stjæle optegnelserne.

Lad os for eksempel sige, at Jane maler et billede. Informationen gemmes i kæden og distribueres straks til tusindvis, hvis ikke millioner af noder. John, hvor jaloux han end måtte være, vil ikke sige, at han har malet billedet. Når alt kommer til alt, identificerer tusindvis af hovedbøger Jane som skaberen.

Husk, at oplysningerne også er offentligt tilgængelige, men ingen kan ændre dem. Alle kan verificere et stykke data, der er gemt i blockchain, og optegnelserne er næsten umulige at forfalske. Denne sikkerhed er et af de træk, der gør teknologien så stærk og attraktiv for forskellige brancher.

Er blockchain-teknologi sikker?

Blockchain bliver ofte udråbt til at være let at overvåge, men næsten umulig at korrumpere. Det er sandt, til en vis grad. Alle kan få adgang til optegnelserne, men da den replikeres til hver ny blok i kæden, er der millioner af kopier. Det er denne funktion, der gør teknologien så tryg og sikker.

Privatlivets fred

En blockchain er næsten lige så anonym, som den er gennemsigtig. Ja, du kan se enhver af de milliarder af transaktioner, der finder sted. Du kan se hvad, hvor, hvornår og hvor mange af hver købshistorik. Men du vil ikke finde nogen identificerende oplysninger. I bedste fald vil du kunne se et wallet-ID, men du vil ikke kunne identificere ejeren.

Spørgsmålet er: Hvis man ikke kan verificere identiteten på den, der tilføjer blokke til kæden, hvordan kan man så stole på den? Til det formål er vi nødt til at se nærmere på blockchainens sikkerhedsforanstaltninger.

Sikkerhed

Det første, du skal vide, er, at blockchains gemmer alle data kronologisk. Det betyder, at der konstant tilføjes nye oplysninger til "enden" af kæden. Når man har tilføjet en ny blok, er det næsten umuligt at ændre de optegnelser, den indeholder.

Hver ny blok indeholder hashen fra den foregående sammen med dens unikke kode. Hashkoden genereres automatisk af en algoritme, som oversætter data til en streng af tal og bogstaver. Hvis der sker ændringer i informationen, ændres hashkoden også.

Hvordan kan det oversættes til sikkerhed? Her er et eksempel:

Lad os sige, at du har besluttet dig for at foretage et køb online. Nu vil en hacker redigere transaktionen for at øge det beløb, du betaler. Så snart beløbet er justeret, ændres hashen. Nu vil den ikke længere matche koden i den følgende blok.

For at skjule sine spor er hackeren nødt til at opdatere hashen for den næste blok samt hver eneste blok efter den. At genberegne alle disse hashes ville kræve en enorm mængde computerkraft - meget mere end det med rimelighed er muligt at opnå.

Man kan heller ikke bare oprette en blok i kæden. For at en ny enhed kan blive en del af netværket, skal den løse et komplekst matematisk problem. Dette "proof of work"-system er kendt som mining. Det er den eneste måde at få tilladelse til at tilføje en ny blok til kæden.

Denne proces gør det relativt nytteløst for en hacker at forsøge at angribe systemet. For at gennemføre et koordineret angreb skal en hacker eller gruppe kontrollere mere end 50% af kædens computerkraft. I betragtning af netværkets størrelse er oddsene for et angreb på 51% praktisk talt umulige.

Oprindelsen og udviklingen af Blockchain

Blockchains historie er kort for et vigtigt globalt teknologisk gennembrud, der starter i 1991. Det var dengang, kryptografer W. Scott Stornetta og Stuart Haber udgivet deres whitepaper om emnet.

Den fokuserede på at skabe en kryptografisk sikret kæde af blokke, kendt som en "uforanderlig hovedbog". I modsætning til traditionelt tidsstemplede dokumenter ville denne hovedbog kunne modstå manipulation. De forestillede sig en digital bankboks, der kunne registrere oprettelsesdatoen og -tidspunktet for et specifikt dokument. Den ville så gemme en elektronisk kopi af den pågældende optegnelse til sikker opbevaring.

Selv om Stornetta og Haber plantede frøene til blockchain-teknologien, var det Hal Finney, der skabte den første version i 2005. Dette simple system tjente dog primært til at generere penge ved at løse computergåder.

Teknologien begyndte først at tage fart i 2008, da Satoshi Nakamoto udgav et whitepaper om blockchain-kryptovalutaer. Papiret, med titlen "Bitcoin: A Peer to Peer Electronic Cash System", talte om en modificeret version af blokke og kæder. Den nye version ville være i stand til at understøtte en kryptovaluta.

Det er hans innovation, der har skabt den teknologi, vi kender i dag. Den lagde strukturen for en decentraliseret og digitaliseret blockchain-platform, der spredte kontrollen ud til mange globale brugere. Ingen enkelt enhed ville have total autoritet over systemet.

Kan jeg lave min egen blockchain?

Absolut, ja. Når det er sagt, er det ikke en nem opgave, og blockchain-udvikling er meget kompliceret. Hvis du håbede på at få en erfaren udvikler, skal du ikke holde vejret. Mange forskellige brancher ser på, hvordan de kan bruge disse løsninger til at forbedre deres forretningsprocesser. Derfor er det svært at finde udviklere.

Du kan selvfølgelig skabe din egen. Ved at bruge et standard programmeringssprog som Python, kan du bygge din blockchain over HTTP. Det grundlæggende i kodning er ret ligetil. Men det er bedre at tage sig tid til at gennemføre et par kurser om emnet.

Når du har fået den komplicerede kodning og opsætning af vejen, skal du i gang med at markedsføre din nye valuta. At få din mønt udbredt er sandsynligvis en af de største udfordringer, du kommer til at stå over for.

For at en kryptovaluta kan blive en succes, har den brug for millioner af brugere, der miner, verificerer og foretager transaktioner. Ikke alene skal du investere en del i markedsføring, men du skal også finde en måde at adskille din mønt fra de mange andre, der allerede er tilgængelige.

Hvem bruger Blockchain i dag?

Hele brancher undersøger, hvordan de kan bruge blockchain til at forbedre deres processer. Selvom de fleste stadig er i testfasen, bliver disse projekter mere og mere almindelige.

For eksempel arbejder Shell på en platform til afregning og handel med Brent-råolie. Andre eksempler inkluderer Dole, Walmart og Nestlé. Med hjælp fra teknologigiganten IBM var de i stand til at skabe et sporbarhedssystem for fødevarer ved hjælp af blockchain.

Nu kan alle leverandører, distributører, detailhandlere og forbrugere få adgang til oplysninger om de fødevarer, de køber eller sælger.

Virksomheder kan bruge den til hurtigt at spore forurenede fødevarer til deres kilde. Med den teknologi kan leverandører hurtigt fjerne fordærvede eller giftige produkter fra butikshylderne.

AXA tilbyder nu flyforsikring via blockchain-teknologi, mens Facebook bruger den til at opbygge en ny kryptovaluta. Nogle banker og finansielle institutioner, såsom ICB i Kina, JPMorgan og andre bruger også blockchain-teknologi.

Online-spilindustrien

På nogle måder har blockchain allerede haft en betydelig indflydelse på online gamblingindustrien, især for Væddemål med Bitcoins. Med milliarder, der vælger at besøge digitale casinoer hvert år, sker der utallige transaktioner hver dag. Men i netop denne branche er spørgsmålet om tillid, gennemsigtighed og fair handel af afgørende betydning.

Med distributed ledger-teknologi kan udbyderne adressere disse problemer direkte. Blockchain er et gennemsigtigt system, der registrerer alle transaktioner og gemmer dem som en offentlig optegnelse. Med andre ord, hvis du bruger Bitcoin eller andre former for kryptovaluta til at gamble, bliver alle ind- og udbetalinger sporet og noteret.

Blockchain kan også overvåge andre online gamblingaktiviteter. For eksempel giver teknologien spillere eller officials mulighed for at kontrollere, om spillene og deres udbetalinger er retfærdige. Det hjælper også med at holde systemet sikkert og manipulationssikkert.

En anden fordel er den anonymitet, det giver gamblere og sportsspillere. Når hver transaktion registreres, gemmer systemet ikke nogen personlige data. I stedet knytter det oplysningerne til din unikke ID-kode til din crypto-wallet.

Der er dog stadig nogle indvendinger fra kritikere. For eksempel er det lovpligtigt for britiske casinoer at bede spillere om at bevise, at de har en vis mængde penge til rådighed, når de foretager indbetalinger. Da transaktionerne via blockchain er anonyme, går det imod branchens regler.

Et andet problem er, at man ikke kan garantere værdien af en valuta. Bitcoins værdi er for eksempel kendt for at svinge voldsomt. En indbetaling på et bestemt beløb i dag kan have en radikalt anderledes værdi om en uge.

På trods af risiciene har branchen set forbedringer inden for krypto og brugen af blockchain. Mange casinoer og sportsbøger bruger allerede denne teknologi. Med den voksende popularitet af kryptovalutaer vil spillesider sandsynligvis fortsætte med at tilføje dem til deres liste over betalingsmetoder.

Konklusion: Fremtiden for Blockchain

Blockchain er kommet langt fra sin teoretiske oprindelse i begyndelsen af 90'erne. Teknologien er ved at finde sig til rette i slutningen af tyverne, efter at have overlevet en masse intens granskning i løbet af de sidste to årtier. Den har skabt sig noget af et navn, ikke mindst på grund af kryptovaluta.

Alene anonymiteten og sikkerheden bidrager væsentligt til platformens popularitet. Men udforskningen af forskellige andre anvendelsesmuligheder har skubbet grænserne for teknologien tilbage.

Mange brancher arbejder på måder at anvende den på i deres virksomheder for at gøre dem mere præcise, effektive og sikre. Nu, hvor vi går ind i det tredje årti af blockchains eksistens, er det ikke længere et spørgsmål om "hvis" industrier vil implementere teknologien, men "hvornår".